Danskerne er gået shop amok i slutningen af 2020

shop

De fleste danskere havde en relativt hård start på året, da vi måtte se det meste af landet lukke dørene i en periode. Mange kunne i perioder kun lige få hverdagen til at hænge sammen, hvis deres virksomhed ikke tilbød hjemmearbejde. Mange hjælpepakker og kompensationsordninger senere, ser det dog ud til at vi har fået rettet noget op på det forbrugsdrop der kom i kølvandet på den totale nedlukning i marts. Sommeren bød på national ferie for mange, hvilket også viste sig ved de lokale virksomheder rundt omkring i landet, ved de populære destionationer.

Samtidig, havde mange fået håbet igen da sommeren kom, da smittetallene på landsplan så fornuftige og håndterbare ud. Folk var også i den grad forbrugsvillige, da den lange tid i isolation havde mindet dem om, at nyde tiden med deres nærmeste og at oplevelser med familie og venner giver livslange minder.

Sommeren bød på lokalt forbrug og gør-det-selv

Som skrevet var mange danskere i den grad klar til at tage på national ferie, og støtte de lokale virksomheder rundt omkring i landet. Samtidig med, at mange selvfølgelig havde deres sommerprojekter der skulle ordnes, kunne man også se den sædvanlige tendens. Mange danskere elsker gør-det-selv, og der er vist blevet bygget flere brændeskure og havebænke end nogensinde før. Flere havde i forvejen ordnet en del gennem nedlukningen, og de mange uger hjemme. Man kan nemlig nemt blive rastløs og irriteret, hvis man ikke får lavet noget produktivt så længe.

Der var dog også en del danskere, der ikke turde investere i det store gør-det-selv udstyr i perioden, da det ikke var sikkert hvornår landet ville genåbne. Her kom der også et sommerryk i byggemarkederne. Udover materialer og andre komponenter, man sædvanligvis ville købe lokalt, blev der også investeret på diverse internetsider. Om det så var en ny reol til værkstedet man havde brug for, eller et bord til værkstedet, havde danskerne fået en del af investeringsvilligheden igen. Hvilket landet i den grad har haft brug for. Det er dog ikke sådan, at man efter sommeren ikke længere var villige til at investere.

Online shopping er definitivt blevet vejen frem

Selvom der før coronaepidemiens indtræden i det danske samfund, allerede var tendens til, at befolkningen nu foretrak online shopping frem for i butikken, er det nu blevet cementeret definitivt. Udover at der i perioder ikke har været andre muligheder, har danskerne også efter sommeren, hvor temperaturen er blevet knap så rar, hovedsageligt shoppet hjemmefra. Hvilket også er anbefalingen fra regeringen, selvom budskabet kan virke forvirrende en gang imellem.

Samtidig med, at vi gerne vil redde de lokale virksomheder, vil vi også gerne holde os hjemme i sikkerhed.

Det virker i grunden paradoksalt, men det kan dog løses. Mange lokale virksomheder har fundet alternative løsninger til at få solgt ud, blandt andet ved at oprette en webshop, eller at sælge ‘’take-away’’ fra butikken. Her er det godt, at danskernes købevillighed på nettet i den grad stadig er hvad den har været. Det ser nu også ud til, at meget af landet kan være vaccineret inden for det næste års tid. Dette skal nok sætte gang i både lokal og online handel igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *